www.karsten-a-krabbe.dk
 


Digte

Langs Havet

Kanotur til Mølleåen:

Mølleå og åmose
8. september 2006
Af Karsten Krabbe

Fredag d. 8. september 2006 kl. 8.45 skulle "I form til job"-holdet mødes. "Under uret på Hovedbanegården", stod der på den seddel, vi havde fået udleveret et par dage i forvejen. - Men hvor er Under Uret? Én mente, at det var uret ved DGI-byen. En anden mente, det var uret ved indgangen, hvor man køber billetter.

Vi var således 3 der drev rundt. Men heldigvis mødtes Lone, Sonja og Karsten under uret midt i ankomsthallen på Hovedbanegården til rette tid. - Så skyndte vi os ned til linje A til Hillerød. Dette S-tog stod ganske rigtigt på perronen, men vi turde ikke tage med, fordi vi ikke var fuldtallige. Et par minutter senere kom Camilla, og vi kunne tage med B+ mod Buddinge. Men ak og ve! Denne linje kørte ikke til Lyngby, så vi blev enige om at skifte tog på Nørreport.

Nu kom vi ombord på det rigtige tog. Men vi ville formentligt komme for sent til den bus, vi skulle med fra Lyngby til Nybro. - Endnu en gang måtte vi ringe til Mettes mobil. Denne er indrettet på en lidt speciel måde: Når man ringer til den, kommer man altid i forbindelse med en mobilsvarer, og hvis man er heldig, ringer Mette tilbage lidt senere. Vi håbede på, at "nogen" kunne hente os i bil.

Mette ringede da også tilbage. Men hun var desværre ikke i bil. - Til alt held skete der et mindre mirakel. Linje 191, som skulle køre os det sidste stykke var netop denne dag ekstra meget forsinket. Det betød, at vi kunne komme med den rigtige bus mod Sorgenfri.

Så opstod det næste problem: Hvor skulle vi stå af? Efter lidt indbyrdes diskuteren og konfereren med henholdsvis chaufføren og Mettes mobilsvarer, blev vi sat af ved Nybro Kro og Kajakklub. - Nogle ville så gå én vej. Andre den stik modsatte retning. Heldigvis dukkede Mette nu op og kaldte os over til det rigtige sted.

Da vi havde ventet nogle få minutter dukkede en firhjulstrækker op med kanoer og kajakker. Det var læreren Anne og to kursister fra Idrætsholdet: Katrine og Ari.

Linda var i bil. Hendes veninde havde fortalt hende, at hun bare skulle dreje til højre, dér hvor der lå en Netto over for en benzintank. Men det sted kunne Linda ikke finde, så hun var "lige" en tur i Herlev. Derfor sluttede Linda sig først lidt senere til ekspeditionen.

Vi fra I form-holdet skulle ro i kanoer sammen med Mette, mens de tre idrætsfolk havde nogle fikse små kajakker, som tilsyneladende var en hel del hurtigere end kanoerne. Efter nogle få instruktioner gik vi i bådene, udstyret med redningsdragter og årer mm.

Vejret viste sig fra sin bedste side med solskin og kun en smule sidevind. Det lykkedes os ret hurtigt at komme ud på søen og under en stor bro.

Anne kendte et hemmeligt sted, som ikke ret mange andre mennesker kendte. Vi kæmpede os gennem et bredt bælte med åkander. Heldigvis kunne vi sejle gennem en blank stribe vand mellem åkanderne.

Derefter gik det ind til Åmosen. En åmose er en mose der er dannet oven på en å, så jorden svupper, når man går. Dette stykke af åen var det ikke helt nemt at ro på. Vandet var grumset, og mange steder stak grene op af vandet. Der var endda to meget lave broer, som vi skulle passere nedenunder. Det kunne kun lade sig gøre ved at lægge sig ned på maven eller ryggen.

Mærkeligt nok var bredderne mange steder magnetiske, og trak kanoerne over til sig, når vi prøvede at ro lige ud. Camilla og Lone måtte prøve denne mystiske magnetisme flere gange. Dette afstedkom utallige høje grin fra Camillas mund, så vi kunne altid høre, om de var med os, og hvor de befandt sig.

Sonja og Linda viste sig som nogle habile roere, der sikrede en god fremdrift i deres både.

Den lille flåde af kajakker og kanoer lagde til ved åmosen, og vi gik i land for at holde en kort pause, hvor der var mulighed for at drikke en kop kaffe. Eller hvad folk nu havde med.

Derefter gik turen den samme vej tilbage. - Vi sejlede nu igen på Mølleåen, hvor vi mødte andre roere og den motorbåd, som sejler interesserede rundt på søerne og åen.

- Vi fandt et sted, hvor vi gik i land for at spise vores medbragte madpakker. Vi trak bådene op på land, og da vi skulle i bådene igen, var Ari dagens helt, der sørgede for, at ingen faldt i vandet. Ikke engang Karsten, som gjorde et ihærdigt forsøg på at vælte kanoen om, da han fik sat sig helt forkert i båden.

Derpå gik turen tilbage til Kajakklubben uden større problemer. Vi fik kanoer og kajakker op på land og anbragt alt udstyret på bilen igen.

Således sluttede en hyggelig dag på Mølleåen, og vi kunne atter vende næserne hjemad i bil eller med tog. Trods en noget forvirrende start, forløb dagen på en rigtig god måde. Godt trætte, men tilfredse kom vi omsider hjem.

Opdateret d. 10.10.2006